Serena Williams, som Caroline Wozniacki står til at møde i en eventuel semifinale ved US Open, slog sikkert den tidligere verdensetter Ana Ivanovic sent mandag aften.
Og Serena Williams føler sig sikker på, at hun kan gå hele vejen ved årets sidste grand slamturnering.
- Jeg mener, jeg er den bedste, og jeg tror, at mange af de andre piger i omklædningsrummet tænker det samme om dem selv, ligesom de skal, siger Serena Williams.
Hun var ude i knap et år med en livstruende sygdom, men vendte tilbage til tennisbanen lige før Wimbledon. Selvom amerikaneren blot er 28.-seedet i US Open, slog hun Ana Ivanovic 6-3, 6-4, og hun har stadig til gode at tabe et sæt i turneringen.
Hun fokuserer dog først og fremmest på at vinde turneringer og spekulerer knap så meget i sin placering på verdensranglisten.
- Jeg skal nok bevæge mig op ad. Du kan ikke tage ranglisteplaceringen med dig, når du stopper, men du kan helt sikkert tage titlerne og trofæerne med, lyder det fra den 13.-dobbelte grand slam-vinder.
Og selvom den danske verdensetter Caroline Wozniacki fortsat er med i USA, mener Ana Ivanovic efter sin kamp mod Serena Williams også, at US Open-titlen ligger for fødderne af amerikaneren.
- Hun er turneringens favorit. Hun har spillet rigtig godt, og det bliver svært at slå hende, siger Ana Ivanovic.
Caroline Wozniacki møder Serena Williams i semifinalen, hvis danskeren vinder sin kvartfinale mod Andrea Petkovic og amerikaneren vinder sit opgør mod Anastasia Pavlyuchenkova.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker