Caroline Wozniacki har fået en gylden mulighed foræret for at udbygge sin føring i kampen om verdensranglistens førsteplads.
Serena Williams, der er hendes værste konkurrent, har meddelt, at hun nok er ude med en skade i resten af 2010. Og dermed kan amerikaneren ikke samle ranglistepoint i de kommende WTA-turneringer samt ved sæsonafslutningen i Doha.
- Jeg er sandsynligvis ude resten af året, siger Serena Williams til sin hjemmeside, efter at hun senest har meldt afbud til en turnering i Østrig.
Williams havde håbet af gøre comeback, men hendes fodskade er brudt op under træningen. Williams blev skadet i juli, da hun skar sin fod på et glasskår i en restaurant efter sin sejr i Wimbledon.
- For ikke at gøre det værre, er jeg nødt til at lægge mine fysiske udfoldelser på køl. Men så snart jeg får okay fra lægerne, vil jeg begynde genoptræningen, siger Serena Williams.
Serena Williams har været verdens suverænt bedste kvindelige tennisspiller de seneste år. Men hendes pause har betydet, at hun må overlade verdensranglistens førsteplads til Caroline Wozniacki, når den nye rangliste offentliggøres.
Også Serena Williams' storesøster Venus er ude i resten af 2010. Hun plages af en skade i knæet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker