Serena Williams marcherer mod sin tredje Wimbledon-finale på stribe og den sjette i karrieren i damesingle.
Tirsdag eftermiddag besejrede den amerikanske tennisstjerne kineseren Li Na i kvartfinalen med 7-5, 6-3.
Efter et tæt første sæt tog Serena Williams kommandoen i andet sæt og brød Li Nas serv to gange. Amerikaneren kunne serve kampen hjem ved stillingen 5-2, men Li Na forlængede spændingen ved at bryde Williams' serv for første gang i kampen.
Spændingen var dog yderst kortvarig, for allerede i det efterfølgende parti brød Serena Williams Li Nas serv for fjerde gang i kampen og sikrede semifinalepladsen.
Serena Williams har fem gange i karrieren stået i Wimbledon-finalen i damesingle, og hun har vundet de tre. Senest sidste år, da hun besejrede storesøster Venus Williams, som vandt den indbyrdes finaleduel året før.
Der bliver dog ingen gentagelse i år, eftersom Venus tidligere tirsdag blev slået ud i kvartfinalen.
I semifinalen møder Serena Williams enten esteren Kaia Kanepi eller tjekken Petra Kvitova. Sidstnævnte sendte mandag danske Caroline Wozniacki ud af turneringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde