Serena Williams investerer i amerikansk kvindehold
Serena Williams er med i en investorgruppe, der står bag et kommende fodboldhold i Los Angeles. Foto: Bogdan Cristel/Reuters
Bogdan Cristel/Reuters
Tennisstjernen Serena Williams og andre berømtheder er gået sammen om et fodboldhold i Los Angeles.
Verdens mest vindende tennisspiller hos kvinderne i dette århundrede, Serena Williams, kaster sig over en anden sportsgren.
Således er hun blandt stjernerne i en ny ejerskabsgruppe kun bestående at kvinder, der står bag planerne om et kvindefodboldhold i Los Angeles.
Los Angeles-mandskabet bliver efter planen det 11. hold i den nordamerikanske liga, NWSL, efter at Racing Louisville FC bliver det tiende hold i 2021.
Ambitionen er, at Los Angeles-holdet skal træde ind i ligaen fra 2022, lyder det i en meddelelse på ejergruppen Angel Citys hjemmeside.
Dermed kan holdet blive det første fra Californien i rækken.
Også en håndfuld nordamerikanske tidligere landsholdsspillere er en del af investorgruppen, herunder Lauren Cheney og Abby Wambach, der har vundet VM og OL-guld med USA.
Også skuespillerne Eva Longoria og Natalie Portman er en del af projektet.
Serena Williams er stadig aktiv på kvindernes WTA Tour, der siden begyndelsen af marts har ligget stille på grund af coronapandemien.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker