Serena Williams klar til semifinalen

To sæt skulle Serena Williams bruge, da hun natten til onsdag dansk tid sikrede sig adgang til semifinalen i grand slam-turneringen US Open i New York. Serena Williams vandt første sæt 6-4 og andet sæt 6-3 mod italienske Flavia Penneta, der dog ydede brav modstand og gav publikum masser af seværdig tennis.

I semifinalen venter belgiske Kim Clijsters, der er med i turneringen på et wild card. På sin vej til semifinalen har Clijsters blandt andet besejret Serena Williams søster, Venus Williams.

Skulle Serena trække det længste strå mod belgieren, bliver det ifølge bookmakernes vurdering danske Caroline Wozniacki, hun tørner sammen med i finalen.

/ritzau/

Den amerikanske tennisspiller Serena Williams er klar til semifinalen i US Open efter sejr over Flavia Penneta.

Offentliggjort Sidst opdateret