Serena Williams misser søstermøde efter sensation
Efter Venus Williams' semifinalesejr over Caroline Wozniacki i WTA-turneringen i Dubai pegede alt i retning af et søstermøde i finalen mod Serena Williams.
Men det 25. møde mellem Williams-søstrene blev aflyst i denne omgang, da Serena Williams sensationelt måtte se sig besejret i den anden semifinale.
Den franske kvinde Alizé Cornet gik uimponeret til opgaven og vandt ganske overbevisende 6-4, 6-4. Det var første gang i fire møder, at det lykkedes Cornet at slå verdensetteren.
Første sæt gik forholdsvis planmæssigt, indtil Williams førte 4-3, men så tog Cornet teten og vandt 6-4.
Hun fortsatte fra begyndelsen af andet sæt, hvor hun brød fra start. Williams brød tilbage, men Cornet brød bare igen.
Ved stillingen 5-3 i Williams' serv havde Cornet fire matchbolde, men Williams afværgede dem alle.
Så skulle Cornet forsøge at serve kampen hjem, og her viste hun stor kølighed. Hun vandt alle fire bolde og tog det sidste parti rent.
Nu skal Cornet - verdens nummer 26 - forsøge at slå endnu en Williams i finalen, nemlig Venus.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned