Serena Williams møder spansk overraskelse i kvartfinalen
Serena Williams er blandt de sidste otte spillere i US Open efter en overbevisende præstation mod sin 20-årige landsmand Sloane Stephens, der gik helt ned i andet sæt.
Williams vandt opgøret mod den 15.-seedede Stephens 6-4, 6-1 efter en "fantastisk indsats" ifølge de amerikanske kommentatorer.
Dermed tog Williams revanche for sit nederlag til Sloane Stephens i dette års Australian Open.
Stephens konstaterede efter den 87-minutter lange dyst, at hun simpelthen blev udspillet af verdens bedste.
- Der er en grund til, at hun er nummer et. Hun spillede fantastisk, siger Stephens.
I kvartfinalen møder den topseedede amerikaner en af turneringens store overraskelser, spanieren Carla Suárez Navarro.
Den 18.-seedede spanier tabte første sæt til den ottende-seedede tysker Angelique Kerber, men kæmpede sig tilbage og vandt opgøret 4-6, 6-3, 7-6.
- Det var rigtig svært. Angelique blev ved at kæmpe. Jeg var meget nervøs, siger Navarro, som to gange tidligere har mødt og tabt til Serena Williams.
- Det bliver en hård kamp, forudser den 31-årige Williams, der kan blive den ældste vinder af kvindernes singleturnering i US Open.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned