Serena Williams opgiver at fuldføre kamp i Indian Wells
Serena Williams bliver tilset af en læge, efter hun søndag måtte trække sig i tredje runde af WTA-turneringen i Indian Wells. Foto: Jayne Kamin-Oncea/Ritzau Scanpix
Jayne Kamin-Oncea/Ritzau Scanpix
Den amerikanske tennisspiller Serena Williams trækker sig fra kamp mod Garbiñe Muguruza på grund af træthed.
Den amerikanske tennisstjerne Serena Williams måtte søndag opgive at fuldføre sin kamp i tredje runde af WTA-turneringen i Indian Wells.
Williams havde tabt første sæt mod Garbiñe Muguruza fra Spanien med 3-6 og var bagud 0-1 i andet sæt, da hun valgte at trække sig, skriver Reuters.
Den 37-årige Williams viste i første sæt tegn på træthed, og inden spillerne tog hul på andet sæt tilkaldte hun en træner. Efter en længere samtale returnerede den tidligere verdensetter til banen.
Men efter at have tabt første parti i andet sæt opgav hun at spille videre.
Serena Williams havde ellers lagt stærkt ud ved at bringe sig foran med 3-0 i første sæt, men derefter hun tabte hun syv partier i træk.
- Hun spillede godt i begyndelsen og var meget dominerende med sin serv og sine slag, siger Muguruza om Serena Williams ifølge nyhedsbureauet AP.
Turneringen i Indian Wells var hendes første siden Australian Open i januar, hvor den mangedobbelte grand slam-vinder tabte i kvartfinalen.
Netop turneringen i Indian Wells i Californien havde både Serena Williams og hendes søster, Venus Williams, et anstrengt forhold til i en årrække.
Efter at have boykottet turneringen i 14 år valgte Serena Williams i 2015 at stille op igen. I semifinalen mod Simona Halep måtte hun dog trække sig.
Boykotten har Serena Williams begrundet med, at tilskuerne i 2001 buhede af hende undervejs i finalen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned