For et års tid siden var Serena Williams nummer et i verden hos tenniskvinderne. Nu er hun nummer 175.
Den 29-årige amerikaner gled 150 pladser ned på den verdensrangliste, der blev offentliggjort mandag efter afslutningen på Wimbledon.
På grund af en fodskade og en blodprop i lungerne har den 29-årige amerikaner kun spillet to turneringer de seneste 12 måneder, men da hun ikke nåede længere end til 1/8-finalen i både Eastbourne og Wimbledon, er hun kun noteret for 340 ranglistepoint.
Dermed venter der nogle vanskelige måneder for Williams, fordi hun ikke længere bliver seedet i de turneringer, hun stiller op i.
Faktisk er hun ikke engang garanteret en plads, men kan nok regne med at få de nødvendige wildcards af arrangørerne.
Søsteren Venus røg også et par pladser ned fra nummer 30 til nummer 34, efter at hun også blev slået ud i 1/8-finalen.
Caroline Wozniacki beholder sin førsteplads, og hun er ikke i nærheden af at blive truet.
Med 9915 point har hun et stort forspring til Kim Clijsters på andenpladsen med 7625 point og nummer tre, Vera Zvonareva, der har 6695 point.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker