Serena Williams slår sig frem til søsterduel mod Venus
Lækkerbisken venter i tredje runde af WTA-turnering i Indian Wells, hvor søstrene Williams ramler sammen.
Tredje runde i WTA-turneringen i Indian Wells byder på en lækkerbisken af en kamp mellem Serena Williams og hendes storesøster, Venus Williams.
Venus Williams vandt lørdag 6-3, 6-4 over Sorana Cirstea fra Rumænien, hvorefter hendes søster ligeledes i to sæt sendte hollandske Kiki Bertens ud af turneringen.
Turneringen i Californien tiltrækker sig ekstra opmærksomhed, fordi Serena Williams gør comeback, efter at hun i september sidste år fødte sit første barn.
Ifølge nyhedsbureauet AFP kan det over et år lange fravær anes i hendes spil. Det blev således kun til et enkelt servees for Serena, men 32 uprovokerede fejl.
Men Venus er imponeret.
- Hun så ud som om, at hun ikke har mistet så meget som et skridt, siger hun efter søsterens sejr ifølge Reuters.
Venus og Serena har mødt hinanden 28 gange i deres legendariske karrierer. Senest i finalen ved Australian Open i januar 2017. Her vandt Serena sin indtil videre 23. grand slam-titel med en sejr på 6-4, 6-4.
Det var desuden hendes 17. sejr over søsteren.
Deres første møde fandt også sted i Melbourne, da Venus i anden runde af Australian Open i 1998 vandt i to sæt.
I Indian Wells er Serena Williams useedet på grund af sin lange pause, mens Venus Williams er seedet som nummer otte.
Danske Caroline Wozniacki er seedet til at møde Simona Halep i finalen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde