Serena Williams tænkte på sin datter under comebackkamp
Serena Williams tabte sin comebackkamp. Foto: /ritzau/AP/Kamran Jebreili
/ritzau/AP/Kamran Jebreili
Den 23-foldige grand slam-vinder tabte til letten Jelena Ostapenko i sin første kamp siden januar.
For første gang i 11 måneder var Serena Williams tilbage på tennisbanen, da hun lørdag mødte Jelena Ostapenko i Abu Dhabi.
Den 36-årige amerikaner, der i september blev mor for første gang, måtte indkassere et nederlag i sit comeback mod den 16 år yngre lette.
Jelena Ostapenko, der tidligere i år vandt French Open, sejrede med cifrene 6-2, 3-6, 10-5 ved opvisningsturneringen Mubadala World Tennis Championships.
Efter kampen afslørede Serena Williams, at hun havde tænkt på sin datter under kampen.
- Jeg var lidt bekymret på banen. Jeg så hen på min lejr og tænkte; "er Olympia okay?", siger hun til WTA's hjemmeside.
Den 23-foldige grand slam-vinder var ellers tilfreds med at være tilbage efter sin pause.
- Den første kamp er altid utrolig hård, men det gik fint, og jeg er glad for, at jeg kunne gøre det, siger Serena Williams.
I januar skal amerikaneren forsøge at genvinde grand slam-turneringen Australian Open.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker