Serena Williams tordner i semifinalen: Uddeler dobbeltæg
Verdens bedste kvindelige tennisspiller, Serena Williams, viste ingen nåde, da hun natten til onsdag dansk tid i skræmmende stærk stil spillede sig videre til semifinalen i US Open i New York.
På under en time udspillede hun spanske Carla Suárez Navarro, der dermed kunne fejre sin 25-års fødselsdag med dobbeltæg, 6-0, 6-0.
- Helt ærligt, hun er en god spiller, siger Williams, der tilføjer, at den hårde vind på banen kan være årsag til, at spanieren ikke fik et ben til jorden.
- Forholdene var meget svære. Det var ikke hendes bedste tennis i dag, fortsætter den førsteseedede amerikaner.
Spanieren kan som trøst indkassere en klækkelig fødselsdagsgave for sin kvartfinaleplads. Den udløser 325.000 dollar svarende til godt 1,8 millioner kroner.
I semifinalen møder Serena Williams Li Na fra Kina.
Kineseren er for første gang i karrieren klar til en semifinale ved US Open. I kvartfinalen besejrede hun russeren Ekaterina Makarova med cifrene 6-4, 6-7, 6-2.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned