Serena Williams ubesejret i semifinalen

Serena Williams overtog onsdag førstepladsen på verdensranglisten fra den skadede Dinara Safina, og det fejrede den amerikanske tennismaskine med at snuppe sin tredje sejr ved WTA Championships i Doha. Williams er dermed videre til semifinalen uden nederlag og fremstår da også som det bedste bud på en samlet vinder af den prestigefyldte sæsonafslutning, hvor verdens otte bedste kvindelige tennisspillere dyster.

Den yngste af de to Williams-søstre besejrede torsdag sikkert Elena Dementieva fra Rusland med 6-2, 6-4 efter en kamp, hvor hun rent fysisk klart overgik sin russiske modstander.

I de to øvrige kampe har Serena Williams vundet 7-6, 7-5 over Svetlana Kuznetsova fra Rusland og 5-7, 6-4, 7-6 over storesøsteren Venus Williams.

/ritzau/

Serena Williams går ubesejret ind i semifinalerne ved WTA Championsships efter sin tredje gruppesejr. Hun slog Elena Dementieva 6-2, 6-4.

Offentliggjort Sidst opdateret