Serie A-bundprop henter fyret italiensk landstræner
Gian Piero Ventura, som sidste år blev fyret som Italiens landstræner, skal stå i spidsen for Chievo, der ligger sidst i Serie A. Foto: Valery Hache/arkiv/Ritzau Scanpix
Valery Hache/arkiv/Ritzau Scanpix
Den tidligere landstræner for Italien Gian Piero Ventura er blevet cheftræner for Serie A-holdet Chievo.
Onsdag annoncerede fodboldklubben Chievo, at den har skrevet en toårig kontrakt med den 70-årige træner Gian Piero Ventura.
- Gian Piero Ventura er den nye cheftræner for Chievo Verona, siger klubben i en meddelelse og ønsker veteranen "held og lykke med det arbejde, der skal gøres".
Ventura har været arbejdsløs, siden han blev fyret som træner for det italienske A-landshold for næsten et år siden.
Det skete som følge af fiaskoen, hvor Italien ikke kvalificerede sig til VM i fodbold for første gang siden 1958.
Han har haft en lang trænerkarriere på klubniveau i Italien hos hold som blandt andet Napoli, Sampdoria, Udinese og Torino.
Nu erstatter han så den tidligere cheftræner Lorenzo D'Anna, der tirsdag eftermiddag blev fyret fra klubben efter 1-3-nederlaget til storklubben AC Milan. Det var Chievos sjette nederlag i otte kampe i denne sæson.
Chievos eneste to point i denne sæson kommer fra to uafgjorte kampe mod henholdsvis Empoli og Roma
Ventura overtager Chievo på et tidspunkt, hvor klubben ligger i bunden af ligaen med ét minuspoint. Klubben er blevet frataget tre point på grund af økonomisk rod.
Hans første kamp bliver 21. oktober hjemme mod Atalanta efter landskampspausen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker