Serie A-klub belønner flittig dansker med lang kontrakt
Tidligere i februar scorede Morten Frendrup mod Napoli i Serie A. Foto: Alessandro Garofalo/Ritzau Scanpix
Morten Frendrup har underskrevet en ny kontrakt med Genoa, så han nu er bundet til sommeren 2028.
Midtbaneslideren Morten Frendrup har sat et stort aftryk på holdet i Serie A-klubben Genoa, og torsdag er han blevet belønnet med en ny kontrakt.
Den 22-årige landsholdsbejler har underskrevet en aftale, der binder ham til klubben fra Genova frem til sommeren 2028. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Den centrale midtbanespiller skiftede til klubben i januar 2022, efter at han et halvt år tidligere havde været en nøglefigur på det Brøndby-mandskab, der vandt danmarksmesterskabet.
Siden skiftet er det blevet til 77 kampe for Genoa, hvoraf en del af dem var i Serie B i sidste sæson. Aktuelt ligger klubben nummer 12 ud af 20 hold i Serie A, og en retur til den næstbedste række synes urealistisk.
Med en stamplads og gode præstationer er Frendrup i betragtning til Kasper Hjulmands landshold. I november sidste år blev han efterudtaget til landsholdet, men han måtte straks melde afbud med sygdom.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde