Serie A-klub fyrer verdensmester efter fire uger
Fabio Grosso scorede i VM-semifinalen i 2006, da Italien slog Tyskland. I finalen mod Frankrig scorede han i straffesparkskonkurrencen. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
John Sibley/Ritzau Scanpix
Fabio Grosso er færdig i Brescia, som ansatte ham 5. november. Hans forgænger er genansat som cheftræner.
Fire uger.
Så lang tid fik den italienske VM-helt fra 2006 Fabio Grosso i jobbet som cheftræner for Serie A-klubben Brescia, før han mandag aften blev kylet ud af klubben igen.
Siden han blev ansat 5. november, har Brescia tabt tre ud af tre kampe i Serie A med en kedelig målscore på 0-10, og det var grelt nok til at koste en fyreseddel.
I stedet har klubben genindsat Eugenio Corini i cheftrænersædet. Da Corini blev fyret i starten af november, lå Brescia næstsidst i Serie A, men siden er holdet dumpet ned på sidstepladsen og har fem point op til redning efter 14 ud af 38 spillerunder.
I sin korte tid som Brescia-træner nåede Fabio Grosso at gøre sig bemærket, da han til udekamp mod AS Roma udelod problembarnet Mario Balotelli i truppen, fordi angriberen havde været for doven til træning.
I sommeren 2006 blev Fabio Grosso helt i Italien, da han spillede en nøglerolle i landets VM-guld.
Venstrebacken scorede i den forlængede spilletid i semifinalen mod Tyskland, og i VM-finalen scorede han på det afgørende straffespark i straffesparkskonkurrencen mod Frankrig.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker