Serie A-klub smækker portene for Inter-fans
En af resterne fra sammenstødene mellem Inter- og Napoli-fans i forbindelse med onsdagens topkamp i Serie A. Foto: Daniele Mascolo/Reuters
Daniele Mascolo/Reuters
Empoli lukker to tribuner og nægter indbyggere fra Lombardiet adgang til hjemmekampen mod Inter.
Weekendens Serie A-kamp mellem Empoli og Inter er forbudt for indbyggere i Lombardiet.
Det meddeler Toscana-klubben Empoli på sin hjemmeside torsdag.
Af meddelelsen fremgår det, at klubben lukker udebaneafsnittet og sydtribunen.
Samtidig er det forbudt at købe billetter til de åbne tribuner for indbyggere i regionen Lombardiet, hvor Inters hjemby, Milano, ligger.
Tiltaget kommer i kølvandet på onsdagens kamp mellem Inter og Napoli, som foruden racismesagen omkring tilråb mod Napolis Kalidou Koulibaly også bød på voldsomme sammenstød mellem fans af de to klubber.
En Inter-fan omkom, efter han blev ramt af en bil, og flere Napoli-fans blev såret.
Ifølge nyhedsbureauet AFP har politichef i Milano Marcello Cadorna forklaret journalister, at dødsfaldet skete, efter at omkring 100 Inter-fans angreb Napoli-støtternes minibusser med jernkæder og hammere.
På grund af tilråbene mod Koulibaly skal Inter spille to hjemmekampe uden tilskuere på tribunerne.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde