Serie A-klubber pensionerer afdød spillers trøjenummer
Fiorentina vil ikke længere bruge Davide Astoris trøje nummer 13. Foto: Reuters/Alessandro Bianchi
Reuters/Alessandro Bianchi
Fiorentina og Cagliari vil efter Davide Astoris død ikke længere tage trøje nummer 13 i brug.
De italienske Serie A-klubber Fiorentina og Cagliari har besluttet at frede trøje nummer 13, som den afdøde spiller Davide Astori bar i sin karriere hos de to klubber.
Astori, som søndag blev fundet død på sit hotelværelse forud for Fiorentinas ligakamp mod Udinese, spillede 174 kampe for Cagliari og 100 for Fiorentina.
- For at hædre Davides minde har Cagliari og Fiorentina besluttet at pensionere trøjenummer 13, skriver Fiorentina på Twitter.
Davide Astori, der var anfører for Fiorentina og italiensk landsholdsspiller, sov angiveligt ind natten mellem lørdag og søndag.
Som ren procedure har italiensk politi indledt en efterforskning, der skal opklare, om Astori var udsat for en kriminel handling.
Astori mødte ikke op til den aftalte morgenmad søndag, og da blev holdkammeraterne bekymrede og fandt ham død på hotelværelset.
Først blev Fiorentinas egen Serie A-kamp aflyst søndag, og derefter blev også resten af søndagens ligaprogram udsat på ubestemt tid.
Davide Astori, der blev 31 år, nåede at spille 14 A-landskampe for Italien, den sidste i 2017.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde