Serie A-rivaler har fået baghjul af Inter

Offentliggjort Sidst opdateret

* Nummer 1. Inter:

Har blot tabt en enkelt ligakamp indtil videre i denne sæson. Med seks runder tilbage kan kun Milan på andenpladsen nå at indhente Inter. Inter kan vinde sit 20. mesterskab med en derbysejr.

* 2. AC Milan:

Kæmpede med resultaterne i ligaen i efteråret, og det efterslæb kostede dyrt. Trods en god slutspurt i foråret, hvor holdet har overhalet Juventus, er der for langt op til Inter. Simon Kjær og co. kan dog bremse Inters mesterskabsfest med point mandag.

* 3. Juventus:

Torino-mandskabet udfordrede indtil starten af februar Inter om titlen. Men Juventus tabte 0-1 til Inter 4. februar og sakkede derefter langt bagefter med en række skuffende resultater og idéløst fodboldspil.

* 4. Bologna:

Sæsonens store overraskelse under træner Thiago Motta, der har imponeret med en frisk spillestil og imponerende resultater. Ligner en billet til Champions League i næste sæson for Viktor Kristiansen og Jens Odgaard.

* 5. AS Roma:

José Mourinho blev fyret som træner og erstattet af klubkoryfæet Daniele De Rossi, og det var en god idé. Det er siden kun gået fremad for romerne, der rækker ud efter Champions League. Roma slog Milan ud af Europa League og er i semifinalen.

* 6. Atalanta:

Svingende og ustabil sæson for Bergamo-klubben, der har haft svært ved at jonglere med både europæiske kampe og ligaen. Ser dog ud til at kunne slutte sæsonen godt af.

* 7. Lazio:

En fyring af Maurizio Sarri og en ny træner hjalp ikke på en sæson uden de store succesoplevelser. Gustav Isaksen har været inde og ude af holdet, der ikke har fungeret.

* 8. Napoli:

Sidste sæsons mesterhold, der imponerede alt og alle med en sprudlende spillestil, genfandt aldrig melodien, da mestertræneren Luciano Spalletti forlod klubben. Da forsvandt magien på banen også hos napolitanerne.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.