Spanske Sevilla står med gode kort på hånden, efter at holdet i bidende kulde spillede 1-1 ude mod russiske CSKA Moskva i den første af to ottendedelsfinaler i Champions League.
Spanierne startede kampen uden sine to stjerneangribere Luis Fabiano og Frederic Kanouté, og i stedet var det unge talent Alvaro Negredo i træner Manuel Jiménez' startopstilling.
Det viste sig efter 25 minutters spil at være et glimrende valg. Alvaro Negredo var således på plads foran Igor Akinfeevs mål, da CSKA Moskva-forsvaret ikke formåede at sparke en ellers dårlig aflevering fra Jesus Navas ud af feltet.
Det takkede Negredo for og kunne let bringe det sydspanske mandskab foran.
I anden halvleg fik chilenske Mark González dog skabt balance i kampen, da han med et flot mål gjorde det til slutresultatet 1-1.
Med Sevillas vigtige udebanemål skal det eneste tilbageværende russiske mandskab i Champions League levere en stor overraskelse i returkampen, hvis holdet vil avancere til kvartfinalen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker