Sevilla holder snor i spansk top med smal sejr
Fernando Torres blev kørt på hospitalet for undersøgelser i forbindelse med en hovedskade i Atletico Madrids 1-1-opgør mod Deportivo La Coruña torsdag aften. Foto: AP/Martin Meissner
AP/Martin Meissner
Sevilla vandt 1-0 over Athletic Bilbao, mens Fernando Torres pådrog sig slem hovedskade for Atlético Madrid.
Sevilla har tilsyneladende ikke tænkt sig at slå op i banen i toppen i den bedste spanske fodboldrække.
Sent torsdag aften hentede klubben fra Andalusien en smal 1-0-sejr hjemme over Athletic Bilbao, og dermed ligger Sevilla stadig suverænt på tredjepladsen i Primera Division.
Klubben nåede med sejren op på 55 point og er dermed kun et enkelt point efter Real Madrid på andenpladsen.
FC Barcelona topper med 57 point for 25 kampe, og Sevilla har spillet samme antal, mens Real Madrid med 56 point er en kamp efter.
Iborra sikrede sejren, da han scorede på riposten, efter at Stevan Jovetic i kampens 14. minut havde misbrugt et straffespark for Sevilla.
Tidligere torsdag måtte Atlético Madrid nøjes med 1-1 ude mod Deportivo La Coruña.
Her var udligningen noget af en drømmescoring af Atletico-stjernen Antoine Griezmann.
I det 68. minut tordnede franskmanden bolden i netmaskerne langt ude fra, og dermed sikrede han det ene point til hovedstadsklubben.
Atlético Madrid ligger på fjerdepladsen i ligaen med 46 point.
Opgøret blev overskygget af, at Fernando Torres pådrog sig en hovedskade, da han blev slået bevidstløs i en hovedstødsduel med hjemmeholdets Alex Bergantinos fem minutter før tid.
Atlético Madrid meddelte senere via Twitter, at Torres var blevet kørt til undersøgelse på et hospital, hvor han skal tilbringe natten.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde