Sevilla misser førstepladsen i Primera Division
Sevilla kunne søndag tage førstepladsen i den spanske liga, men tabte på udebane til Athletic Bilbao.
Efter FC Barcelonas sensationelle hjemmenederlag til Celta Vigo lørdag aften havde Sevilla muligheden for at stryge til tops i ligaen efter søndagens tidlige kamp.
Med en sejr kunne Sevilla stryge alene i spidsen, men forpassede chancen ved at tabe 0-1 på udebane til Athletic Bilbao.
Allerede i det 13. minut sørgede Aritz Aduriz for at afgøre kampen til hjemmeholdets fordel. Han sendte flot en helflugter op i nettaget, og Sevilla formåede ikke at svare igen.
I stedet for en overraskende førsteplads ligger Sevilla nu blot på en fjerdeplads med 22 point for 10 kampe.
Real Madrid topper ligaen med 24 point, mens Valencia og Atlético Madrid følger efter med 23 point. Barcelona og Sevilla har hver 22 i den jævnbyrdige topstrid.
Valencia avancerede til andenpladsen ved at vinde 3-1 på udebane over Villarreal.
Et tidligt selvmål af Manuel Trigueros satte Valencia i gang, mens Shkodran Mustafi cementerede sejren med to scoringer efter pausen.
Kort før tid fik Manuel Trigueros en smule oprejsning med reduceringen til 1-3.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned