Sevilla slår Valencia og rykker forbi Barcelona
Sevillas Nicolas Pareja scorede sejrsmålet i sejren over Valencia lørdag aften. Foto: AP/Miguel Morenatti
AP/Miguel Morenatti
Valencia var ved at udligne i overtiden, men en god redning sørgede for, at Sevilla rykker op på andenpladsen.
Sevilla har gang i en forrygende sæson i den spanske Primera Division, og lørdag aften var der succes til den andalusiske klub igen.
På hjemmebane blev kriseramte Valencia slået med 2-1, og de tre point sender Sevilla forbi FC Barcelona i ligatabellen og op på andenpladsen med syv point op til topholdet Real Madrid.
Barcelona kan tilbageerobre andenpladsen med en sejr søndag i den svære udekamp mod Real Sociedad.
Forud for sæsonen skiftede Sevilla ud på cheftrænerposten, hvor Unai Emery blev sendt til Paris Saint-Germain, og Jorge Sampaoli blev udpeget som hans arvtager.
Chileneren har sat sit præg på holdet, der spiller eksplosivt og underholdende fodbold.
Det var også tilfældet mod Valencia, hvor Sevilla var bedst i de længste perioder, men det kneb med skarpheden foran mål.
Der skulle en hjælpende fod til, før Sevilla kom i front i begyndelsen af anden halvleg. Valencias forsvarsspiller Ezequiel Garay satte foden skævt på et indlæg, og så snød bolden hans egen målmand.
Valencia udlignede ved Barcelona-ejede Munir El Haddadi efter 65 minutter, men udligningen viste sig at være forgæves.
Ti minutter senere bragte Nicolas Pareja igen hjemmeholdet foran, da han scorede med et skud fra kanten af feltet.
I sidste sekund af overtiden reddede Sevilla-målmand Sergio Rico de tre point, da han afværgede et skud fra Valencias José Gaya.
Sevilla er fortsat uden Michael Krohn-Dehli, selv om klubben fredag for første gang efter danskerens alvorlige knæskade kunne vise billeder af ham fra træningsbanen.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker