Sevilla sikrede sig den spanske pokaltitel for anden gang på fire sæsoner, da holdet fra Andalusien onsdag slog Atlético Madrid med 2-0 i finalen i Copa del Rey.
Sejren blev grundlagt allerede efter fem minutter af den hårdtspillede finale, da Diego Capel med et skud fra kanten af straffesparkfeltet sendte bolden over målstregen til 1-0.
Atlético Madrids Diego Forlan og Sergio Aguero var tæt på at udligne Sevilla-føringen, men ellers havde holdet fra hovedstaden svært ved at bryde Sevillas defensiv op.
Sevillas satsning med at stå kompakt viste sig holdbar i alle 90 minutter, og i overtiden blev pokaltriumfen en realitet, da Jesus Navas scorede til 2-0 efter et kontraangreb.
Atlético Madrid kan trods finalenederlaget se tilbage på en god sæson, efter at holdet tidligere på måneden vandt Europa League.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde