Afhængighed af sex var angiveligt med til sende superligaklubben AGF på afveje, skriver klubbens tidligere træner Erik Rasmussen i en ny bog, hvor han udpensler sine private problemer.
Erik Rasmussen fortæller i bogen, som B.T. har læst, at hans sidespring kostede store problemer i parforholdet. Det betød, at han mistede fokus på fodbolden i Aarhus.
- Jeg sidder som en levende død til vores trænermøde og gennemgår dagens program.
- Pludselig kan jeg ikke mere. Jeg rejser mig og forlader kontoret. Jeg kan ikke gennemføre træningen uden at bryde sammen, skriver Erik Rasmussen om en episode, mens han var i klubben i sæsonen 2009-10.
AGF startede sæsonen helt i top, men det endte med, at Aarhus-klubben rykkede ned i 1. division.
Erik Rasmussens private problemer får en del af skylden.
- Mentalt har jeg svært ved at fokusere. Mine tanker kredser konstant om mit privatliv og den skilsmisse, der rykker nærmere, skriver Erik Rasmussen.
- Den dag i dag er jeg overbevist om, at AGF og Erik Rasmussen var det perfekte match.
- Havde det bare ikke været for den malstrøm af dæmoner, løgne og fortrængninger, der pludselig væltede ud af skabet hjemme i Fynsgade i Herning, skriver Erik Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde