Verdensetteren i golf, amerikanske Tiger Woods, missede natten til lørdag cuttet for kun sjette gang i karrieren, da næsten alt gik galt for ham ved PGA-turneringen Quail Hollow Championship i Charlotte, USA.
Men nedturen har intet at gøre med den sexskandale, hele verden fik kendskab til i slutningen af sidste år, og som har holdt Woods væk fra sporten i fem måneder.
- Er situationen en test? Ja, selvfølgelig. Er det en undskyldning? Nej, fordi jeg er ude på banen og har de samme muligheder som alle andre, siger Woods.
Turneringen er kun den anden, som Woods deltager i efter sexskandalen, hvor han angiveligt har været sin kone utro med over 12 kvinder. Woods leverede en første runde i 74 slag, og helt galt gik det i anden runde, hvor han blev noteret for 79 slag.
Dermed missede amerikaneren cuttet med hele otte slag. Desuden var runden i 79 slag den næstdårligste runde nogensinde for Woods. Den er kun overgået af en runde i 81 slag ved British Open i 2002.
Woods har været professionel siden 1996, så det er bestemt ikke hver dag, han fejler så stort i en turnering. Men Woods vælger at se det positive i nedturen.
- Nu kan jeg da bruge weekenden på at følge de andre gutter og se, hvordan man spiller golf her på banen, forklarer Woods.
Woods har to børn med sin svenske kone, Elin Nordegren, men rygter vil vide, at den tidligere model er klar til at blive skilt fra sin mand.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker