Maria Sharapova spillede sig søndag aften videre til kvartfinalen ved grand slam-turneringen French Open i Paris, selvom det på et tidspunkt så ud til, at den russiske tennisstjerne ville tabe til australske Samantha Stosur.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Den syvendeseedede russer var bagud 3-6, 3-4, inden hun vendte kampen helt på hovedet og vandt med cifrene 3-6, 6-4, 6-0.
Sharapova vandt altså kampens sidste ni partier, efter at 19.-seedede Stosur gik helt i stå foran i andet sæt, mens Sharapova spillede blændende tennis lige pludselig.
Sharapova har de seneste år haft stor succes i French Open. Hun vandt turneringen i 2012 og tabte finalen til Serena Williams sidste år.
Russeren er et godt bud på en 2014-vinder, da et hav af de største favoritter allerede er sendt ud af turneringen. Serena Williams og Li Na er for eksempel rejst hjem fra Paris.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker