Sharapova: Min sværeste grand slam-finale nogensinde
Den russiske tennisstjerne Maria Sharapova skulle kæmpe for alle pointene i lørdages French Open-finale mod rumænske Simona Halep.
Efter lidt over tre timers spil vandt Sharapova med cifrene 6-4, 6-7, 6-4. Det var russerens femte grand slam-triumf i alt, og den anden på det franske grus.
- Dette var den hårdeste grand slam-finale, jeg nogensinde har spillet. Jeg kan ikke tro, at jeg som 27-årig har vundet French Open flere gange end nogen anden grand slam, siger Sharapova.
Den tidligere verdensetter henviser til, at grus aldrig har været hendes yndlingsunderlag at spille på.
Måske ændrer det sig nu. Hun vandt første gang French Open i 2012, tabte sidste års finale til Serena Williams, så der var tale om Sharapovas tredje finale i Paris i træk.
Sharapova vandt sin første grand slam-titel tilbage i 2004, da hun som 17-årig vandt Wimbledon.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker