Sharapova vandt semifinalen med 4-6, 6-2 og 6-4 efter en meget ujævn affære.
Maria Sharapova startede som lyn og torden og satte danskeren under et tungt pres med sine hårde slag.
Slagene blev samtidig leveret med uhyggelig præcision, og Wozniacki lignede blot en statist i kampens indledning. Efter kort tid var danskeren bagud 1-4, men så begyndte russeren ellers at lave fejl.
Uden at hæve sit niveau markant formåede Wozniacki at holde gang i duellerne og lukrerede på, at Sharapova som regel endte med at sende et slag ud over baglinjen.
Sammen med en masse russiske servefejl blev 1-4 pludselig til 6-4, og første sæt var hjemme til Wozniacki, der lidt overraskende havde nedlagt Serena Williams i kvartfinalen.
Danskerens gode løbearbejde på baglinjen rakte dog ikke fra starten af andet sæt, hvor Maria Sharapova igen fik styr på sit spil.
Hurtigt stod der 4-0 til russeren, men denne gang hev hun sættet hjem 6-2.
I tredje sæt formåede heller Wozniacki ikke at finde et modsvar over for Sharapova, der uden de store problemer vandt sættet 6-4.
I den anden semifinalen møder Marion Bartoli fra Frankrig polske Agnieszka Radwanska.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde