Sharapova slider sig forbi favoritdræber i Paris
Maria Sharapova holder kursen mod sin tredje French Open-finale på stribe.
Det var dog tæt på at gå galt for den russiske tennisspiller, da hun tirsdag mødte spanieren Garbine Muguruza - kvinden som i 2. runde hamrede Serena Williams ud af den franske grandslam-turnering på grus.
Syvendeseedede Maria Sharapova, som vandt turneringen i Paris for to år siden, sejrede i kvartfinalen med cifrene 1-6, 7-5, 6-1.
20-årige Garbine Muguruza leverede et meget flot første sæt, mens det næste blev en nervøs affære med mange fejl fra begge spillere.
Maria Sharapova brød til 6-5, og på den tredje sætbold fik sidste års tabende French Open-finalist erobret sættet, da Garbine Muguruza sendte bolden i nettet.
I tredje sæt brød Maria Sharapova til 2-1, og i det efterfølgende parti afværgede hun adskillige breakbolde til Garbine Muguruza, der ligger nummer 35 på verdensranglisten.
Så var spanieren knækket med et hav af uprovokerede fejl til følge, og Maria Sharapova kunne uden problemer sikre sin anden sejr i to opgør mod Garbine Muguruza.
Den unge spanier chokerede tennisverdenen, da hun i 2. runde hamrede den topseedede amerikaner, Serena Williams, ud af French Open med en sejr på 6-2, 6-2.
I semifinalen skal Maria Sharapova møde en anden af turneringens mange overraskelser, nemlig 18.-seedede Eugenie Bouchard.
Canadieren besejrede Carla Suarez Navarro fra Spanien med 7-6, 2-6, 7-5.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker