Sharapova slingrer i French Open-finalen
Maria Sharapova leverede endnu en svingende præstation, da russeren torsdag spillede sig i finalen ved French Open.
Den forsvarende mester vandt semifinalen med 6-1, 2-6 og 6-4 over Victoria Azarenka fra Hviderusland.
Sharapova fik en skidt start og kom bagud med 0-1 i første sæt, da hun tabte i sit eget serveparti. Men herefter udspillede hun nærmest Azarenka med sine hårde slag og vandt suverænt sættet 6-1.
I andet sæt vekslede kampen, og pludselig styrede Victoria Azarenka. Hviderusseren lod sig ikke mærke af den dårlige indledning og diskede op med flere vinderslag, mens der blev kortere mellem Sharapovas uprovokerede fejl.
Tredje sæt blev en sammensmeltet kopi af de to første. De to spillere skiftedes til at bryde hinandens serv, og kampen var længe på vippen.
Sharapova brød først Azarenkas serv og kom foran 2-1. Så brød hviderusseren tilbage til 2-2.
Maria Sharapova kom foran 5-2, men formåede ikke at serve sejren hjem. De velkendte nerver så ud til at præge hende. Russeren misbrugte hele fire matchbolde, og så vandt Azarenka partiet og fik kort efter reduceret til 4-5.
Sharapova leverede til sidst et perfekt punktum på den afvekslende affære, da hun vandt sit eget serveparti uden at tabe en eneste duel.
I finalen venter formentlig verdensetteren Serena Williams, der i sin semifinale står over for femteseedede Sara Errani.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned