Sharapova stormer i semifinale i comebackturnering
Maria Sharapova er klar til semifinalen i Stuttgart. Foto: /ritzau/AP/Bernd Weissbrod
/ritzau/AP/Bernd Weissbrod
Den russiske tennisstjerne kom relativt problemfrit forbi den unge ester Anett Kontaveit i Stuttgart.
Maria Sharapova havde fredag ikke de helt store problemer med at spille sig frem til semifinalen ved WTA-turneringen i Stuttgart.
Den 30-årige russiske tennisstjerne, der gør comeback efter udstået dopingkarantæne, vandt i kvartfinalen 6-3, 6-4 over Anett Kontaveit, der ellers stred glimrende imod.
Den 21-årige ester fulgte med til stillingen 3-3 i første sæt, men herefter brød Maria Sharapova sin modstanders serv to gange og vandt sættet.
I andet sæt kom russeren foran 3-1, men Anett Kontaveit var ikke slået.
På sin tredje breakbold i det efterfølgende parti fik verdensranglistens nummer 73 brudt tilbage til stillingen 2-3.
Allerede i det efterfølgende parti var Maria Sharapova dog tilbage i vinderens rolle, da hun igen brød til 4-2.
Foran 5-3 kunne russeren serve kampen hjem, men Anett Kontaveit brød igen tilbage.
Det endte dog med sejr til favoritten, da Maria Sharapova brød sin modstanders serv endnu en gang.
Russeren spiller sin første turnering efter 15 måneders dopingkarantæne
Sharapovas comeback har splittet tennisverdenen, blandt andet fordi hun er blevet inviteret med i turneringen i Stuttgart og andre store turneringer efter dopingkarantænen.
Flere konkurrenter mener, at hun skal arbejde sig op fra bunden efter at have mistet sine ranglistepoint i karantæneperioden.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde