Sharapova trækker sig fra US Open med skulderskade
Den firedobbelte grand slam-vinder Maria Sharapova har været nødt til at trække sig fra årets sidste grand slam-turnering, US Open, på grund af en skulderskade.
- Maria har informeret os om, at hun ikke er i stand til at konkurrere i US Open i år på grund af betændelse i den højre skulder, og hun har trukket sig fra turneringen, siger turneringsdirektør David Brewer i en meddelelse.
- Vi ønsker hende god bedring og ser frem til at have hende tilbage i New York næste år, fortsætter han.
Den russiske tennisstjerne var tredjeseedet i turneringen, som hun vandt i 2006.
I sidste uge fyrede sin træner, tennislegenden Jimmy Connors, efter at de to kun havde haft en enkelt kamp sammen.
Kampen ved WTA-turneringen i Cincinnati tabte russeren til den 20-årige amerikaner Sloane Stephens, som danske Caroline Wozniacki skal møde i kvartfinalen ved turneringen i New Haven.
Det var den første kamp, som Sharapova spillede, siden hun overraskende tabte i anden runde af Wimbledon sidst i juni.
Den forsvarende mester Serena Williams er topseedet i turneringen, der bliver spillet på Flushing Meadows-anlægget i New York. Herefter følger hviderusseren Victoria Azarenka, og polske Agnieszka Radwanska rykker nu op som tredjeseedet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker