Sharapova uddeler igen æg og buldrer videre
Set med positive briller kan belgiske Kirsten Flipkens se tilbage på at have været den første kvinde, der har ført mod Maria Sharapova ved dette års Australian Open.
Desværre for belgieren var hendes 1-0-føring kortvarig, og partiet blev det eneste, som Flipkens fik lov til at tage i en ottendedelsfinale, som andenseedede Sharapova dominerede totalt og vandt overbevisende 6-1, 6-0.
Til trods for den klare sejr var Sharapova i første sæt ikke helt så sikker, som i de tidligere runder, hvor hun to gange har uddelt dobbeltæg.
Hun lavede flere dobbeltfejl og uprovokerede fejl, men hun fandt også storspillet frem i afgørende øjeblikke. Første sæt tog hende derfor hele 43 minutter at afgøre.
Andet sæt var Sharapova kommet op i gear, og hun skulle bruge bare 25 minutter på at afgøre sættet og kampen til sin fordel.
Samlet set har Sharapova kun tabt fire partier i turneringen, og hun er dermed den af de kvindelige favoritter, der har afgivet færrest partier.
I kvartfinalen møder Sharapova sin landsmand Ekaterina Makarova, der tidligere på dagen sendte femteseedede Angelique Kerber ud af turneringen med en sejr i to sæt 7-5, 6-4.
Marakova er seedet 19 i turneringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker