Men som hun har spillet i år, er der god grund til at tro, at det skal lykkes for den 25-årige russer.
Verdens nummer to har i hvert fald virket meget overbevisende hidtil, og det var hun også, da hun spillede sig i semifinalen med de klare cifre 6-2, 6-3 mod Kaia Kanepi, der slog Caroline Wozniacki ud af turneringen.
Ved den lejlighed spillede Kanepi fysisk betonet og offensiv tennis og dikterede slagets gang mod en noget passiv dansker.
Det fik den 23.-seedede ester aldrig lov til mod en stærkt spillende Sharapova, der indtil videre kun har afgivet et enkelt sæt i turneringen.
Kanepi blev presset hårdt i egen serv, som blev brudt syv gange undervejs, og det overlevede hun ikke. Derfor varede kampen også kun fem kvarter.
Sharapova, der kan overtage førstepladsen på verdensranglisten med en finaleplads i Paris, møder i næste runde Petra Kvitova.
Den tjekkiske Wimbledon-vinder havde ellers store problemer mod turneringens store overraskelse, Yaroslava Shvedova fra Kasakhstan.
Shvedova vandt første sæt og var et break oppe i tredje sæt, men overraskelsen udeblev, da Kvitova udnyttede sin anden matchbold og brød sin modstander i kampens sidste parti med sætcifrene 3-6, 6-2, 6-4 som resultat.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned