Sheffield United betaler rekordbeløb for ung nordmand
Sander Berge i aktion for det norske landshold i en landskamp 18. november i 2019. Foto: Darrin Zammit Lupi/Reuters
Darrin Zammit Lupi/Reuters
Norske Sander Berge skifter fra Genk og bliver Premier League-klubben Sheffield Uniteds dyreste indkøb.
Der hviler lidt af et pres på Sander Berges skuldre, når den 21-årige nordmand skal forsøge at slå til i engelske Sheffield United i Premier League.
Torsdag blev midtbanespillerens klubskifte fra belgiske Genk en realitet, og den engelske klub bekræftede samtidig, at Sander Berge er klubbens dyreste indkøb nogensinde.
- United har endnu en gang slået klubbens transferrekord for at sikre den norske landsholdsspiller på en langtidskontrakt, skriver klubben på sin hjemmeside.
Sander Berge har indgået en kontrakt for de kommende fire et halvt år med Sheffield United.
Ifølge AFP betalte Sheffield United i sæsonoptakten 20 millioner pund (cirka 174 millioner kroner) for spilleren Oli McBurnie, og beløbet er altså højere denne gang.
Træner Chris Wilder er da også ovenud lykkelig med udsigten til at kunne benytte Sander Berge, som i denne sæson har scoret fire mål i den bedste belgiske række for Genk.
- Bestyrelsen har virkelig bakket os op i dette transfervindue, så vi kan hente en spiller med Sanders kvalitet. Han er norsk landsholdsspiller og har spillet 20 kampe for sit land, og han har også spillet i Champions League, siger Chris Wilder.
Sheffield United ligger på ottendepladsen i Premier League med 33 point og syv point op til fjerdepladsen, der giver adgang til Champions League.
Sander Berge skiftede i januar 2017 til Genk. Han har scoret et enkelt mål i sine 20 landskampe for Norge.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker