Økonomisk går det skidt for Manchester City, som kan fremvise et svimlende underskud på hele 765 millioner kroner. Men så er det godt, at den ambitiøse Premier League-klub har en arabisk milliardær som ejer. For han har eftergivet hele klubbens gæld og lidt til.
Sheikh Mansour bin Zayed Al Nahyan, som overtog klubben i efteråret 2008, har eftergivet Manchester City en milliardgæld på 3,26 milliarder kroner ved at købe klubbens aktier. Da han i forvejen ejer klubben betyder det reelt, at han giver pengene som en gave.
Det sker på samme måde, som da den russiske klubejer Roman Abramovich kort før nytår tilsvarende eftergav en milliardgæld i sin klub Chelsea på 2,8 milliarder.
- De økonomiske resultater afspejler en periode i klubben, hvor den er ved at omstille sig og har haft mange investeringer, der skal gøre den til en bæredygtig forretning i fremtiden. Vi har hele tiden sagt, at det vil tage nogle år, før vi har omstillet os. Klubben har et godt finansielt fundament og en stærk platform at bygge på i fremtiden, siger klubbens finansielle chef, Graham Wallace.
Manchester City kan formentlig forvente et lige så stort underskud næste år, da det netop offentliggjorte regnskabsår kun løber frem til 31. maj 2009 og dermed ikke dækker over sidste sommers indkøb af Emmanuel Adebayor, Kolo Toure, Carlos Tevez, Roque Santa Cruz og Joleon Lescott.
Chelsea har ellers, siden Roman Abramovich kom til, hvert år præsenteret ligaens største underskud. Men da Chelseas sidste regnskab "kun" viste et underskud på 366 millioner kroner, er det nu Manchester City, der er indehaver af den tvivlsomme ære af at have det største hul i klubkassen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde