Shiffrin rejser sig med World Cup-sejr nummer 63
Mikaela Shiffrin har vundet den samlede World Cup tre år i træk og fører den også i denne sæson. Foto: Michael Gruber/Ritzau Scanpix
Michael Gruber/Ritzau Scanpix
Skiløberen Mikaela Shiffrin vandt overbevisende, da kvinderne lørdag dystede i storslalom i Østrig.
Efter en 17.-plads i sidste uge viste det amerikanske skifænomen Mikaela Shiffrin sig fra sin overlegne side i lørdagens World Cup-afdeling i østrigske Lienz.
Her tog 24-årige Shiffrin i storslalom sin World Cup-sejr nummer 63 i karrieren. Kun landsmanden og legenden Lindsey Vonn har med 82 sejre vundet flere gange blandt kvinderne.
Lørdag var Shiffrin suveræn, da hun vandt begge gennemløb. Hun sluttede 1,36 sekunder foran italieneren Marta Bassino. Østrigske Katharina Liensberger blev treer.
- Det er svært at tro på lige nu. Jeg ved, at det lyder mærkeligt, men det er det, siger Shiffrin til Eurosport.
- Det lyder dumt at sige, at sidste uge var hård, for jeg har stadig haft en fantastisk sæson. Så det er virkelig dumt, men jeg går op i det, og det var hårdt.
Shiffrin, der har vundet kvindernes samlede World Cup tre år i træk, fører lige nu samme stilling med 215 point ned til italieneren Federica Brignone.
Hos herrerne vandt italienske Dominik Paris lørdag for anden dag i træk i styrtløb på hjemmebanen i Bormio.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned