SIDST VAR DET "FULDKOMMEN SKØRT": I AFTEN BLIVER DET ENDNU MERE SPÆNDENDE
Leon Sassi er til dagligt souschef på Saxkjøbing Hotel - men i aften er han solidt plantet foran skærmen, når Argentina møder Kroatien. Privatfoto
Privat
I dag - på Leon Sassis fødselsdag - er det næsten for spændende, når den lokale koks landshold, Argentina, møder Kroatien i semifinalen.
SAKSKØBING: Bag køkkendøren på Sakskjøbing Hotel står i dag en kok og tripper lidt ekstra meget.
For i dag - på Leon Sassis fødselsdag - skal holdet fra hans hjemland, Argentina, møde Kroatien i VM semifinalen.
- Det betyder helt vildt meget som argentiner. Jeg er normalt ikke ham, der går allermest op i fodbold, men fordi jeg er så langt væk hjemmefra, så gør det virkeligt noget ved følelserne, siger Leon Sassi på dagen for skæbnekampen.
Argentina havde en utroligt skæv start på slutrunden, da de tabte 2-1 til Saudi Arabien på overraskende vis. Men derefter er det gået sydamerikanerne langt bedre med sejre over Mexico, Polen, Australien og Holland.
Især kampen mod Holland var næsten for meget af det gode for den herboende argentiner.
- Det var fuldstændigt skørt, og jeg havde brug for en masse vin for at håndtere al stressen, siger kokken fra Sakskjøbing Hotel. For at hælde lidt ekstra spænding i suppen for Leon Sassi, så har han i et halvt år planlagt en tur til Buenos Aires.
- Jeg lander i hovedstaden næste søndag, 40 minutter før finalen bliver spillet! Så det ville jo være en sindssyg begivenhed at ankomme til, siger chefkokken.
Hvad tror du? Kan Leon tage det helt rolig?
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned