SIF om fyring: Bordinggaard leverede bare ikke
Søndagens 1-2-nederlag på hjemmebane til Brøndby blev den sidste kamp for Keld Bordinggaard som Silkeborg-træner.
Fyringen kort efter nederlaget i bundkampen var uundgåelig, lyder det fra klubbens sportschef, Peder Knudsen.
- Det skyldes manglende resultater. Vi ligger på en bundplacering, og det må vi forholde os til.
- Placeringen taler for sig selv. Der har ikke været problemer i samarbejdet, men vi har ikke haft de resultater, vi har ønsket.
- Jeg ved ikke, om det er en panikløsning eller en sidste udvej, men vi bliver nødt til at gøre noget, siger Peder Knudsen.
Klubbens tidligere træner Viggo Jensen overtager trænerposten for resten af sæsonen.
- Viggo er en snu ræv, en god taktiker, en god fodboldmand, og vi ved, hvad vi får. Så jeg er sikker på, at han kan hjælpe spillerne, så de kommer igennem det her, siger Peder Knudsen.
Keld Bordinggaard blev Silkeborg-træner i sommer, hvor han erstattede Troels Bech.
I 16 ligakampe blev det til 11 nederlag med Keld Bordinggaard ved roret.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned