Sikker fransk spurtsejr i Vueltaen
Foto: Jose Jordan/ Scanpix /Scanpix
Jose Jordan/ Scanpix /Scanpix
Den franske cykelrytter Nacer Bouhanni (FDJ) understregede søndag, at han er en af verdens bedste til at spurte.
Bouhanni vandt i sikker stil 2. etape af Vuelta a España, da han i massespurten fik sat konkurrenterne på plads.
Tyske John Degenkolb (Giant-Shimano) blev toer på den 174,4 kilometer lange etape fra Algeciras til San Fernando, men var aldrig i nærheden af at true vinderen.
Bouhanni vandt tidligere på året tre etaper af Giro d'Italia, hvor han også sikrede sig løbets pointtrøje. Det er ikke usandsynligt, at Bouhanni kan lave lignende nummer i Vueltaen.
Førertrøjen skiftede ejermand. Alejandro Valverde overtog den samlede føring fra sin Movistar-holdkammerat Jonathan Castroviejo. Valverde fører nu foran den colombianske løbsfavorit Nairo Quintana, som også kører for Movistar. De to ryttere er noteret for samme tid.
Der er en god grund til, at Movistar sidder solidt på førertrøjen. Movistar vandt nemlig holdtidskørslen lørdag på løbets 1. etape.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker