Sikker på top-3: BSV vinder for sjette gang i træk
Bjerringbro-Silkeborg vandt fredag aften på hjemmebane 34-24 over TMS Ringsted i Herre Håndbold Ligaen, og med holdets sjette ligasejr på stribe er BSV sikker på at slutte grundspillet i top-3 med to spillerunder tilbage.
BSV er på andenpladsen noteret for 41 point, og det er to point færre end førerholdet fra KIF Kolding København.
Netop de to mandskaber mødes i den sidste spillerunde 20. marts. I næstsidste spillerunde hedder BSV's modstander Skjern Håndbold - rækkens nummer tre.
BSV skal spille begge topkampe på udebane, men kan altså fortsat stadig nå at slutte på førstepladsen.
I fredagens kamp var der aldrig den store tvivl om udfaldet. TMS Ringsted ligger blot nummer 12 i ligaen, men var godt med indtil pausen.
Her førte BSV kun med 15-14, inden værterne satte det hele på plads i anden halvleg. Topscorer for hjemmeholdet blev Rasmus Lauge, der efter sæsonen skifter til den tyske storklub THW Kiel. Han scorede syv mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker