Sikker sejr sender danske bordtennisherrer videre ved EM
Jonathan Groth lagde for, da Danmark udklasserede Tyrkiet ved EM. (Arkivfoto). Foto: Erik Williams/Ritzau Scanpix
Danmark er klar til ottendedelsfinalerne ved EM for herrehold efter at have slået Tyrkiet problemfrit.
Tyrkiet var ingen udfordring for Danmarks bordtennisherrer, da en plads i ottendedelsfinalerne ved EM for hold var på spil.
Efter en dansk 3-1-sejr over Slovenien i første kamp skulle meget gå galt, hvis Tyrkiet skulle tage en af de to pladser fra gruppen, som gav avancement. Det var da heller ikke i nærheden af at ske, da Danmark vandt 3-0.
Dermed går Danmark videre som etter og skal møde en toer fra en af de andre grupper. Slovenien slog også Tyrkiet 3-0 og ledsager Danmark videre.
I opgøret mod Tyrkiet lagde Jonathan Groth lagde for med at udspille Abdullah Yigenler med cifrene 11-4, 11-9, 11-4, inden han overlod bordet til Anders Lind og Ibrahim Gündüz.
Det blev også til en sikker dansk sejr, selv om Lind måtte afgive et sæt på vej mod sejren på 11-7, 11-6, 8-11, 11-6. Det blev dog også det eneste sættab i kampen.
Tobias Rasmussen sørgede for, at det ikke blev nødvendigt med flere end de tre kampe i opgøret, som blev spillet bedst af fem kampe.
Ali Gül var ikke uventet et godt stykke fra danskerens niveau. Tobias Rasmussen dominerede fra start til slut i sejren på 11-7, 11-1, 11-6.
Der trækkes lod til ottendedelsfinalerne onsdag aften mellem klokken 22 og 23, når de sidste grupper er færdigspillet. Ottendedelsfinalerne spilles torsdag.
EM spilles i Malmø frem til 17. september.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker