SIKKER SEJR TIL TEAM SYDHAVSØERNE I ROSKILDE
Ingrid Riis
En flyvende start gav lollikkerne alle muligheder for at køre en sikker sejr hjem.
ROSKILDE, FOLKETIDENDE: Efter tre kampe i træk uden sejr kunne Team Sydhavsøernes 1. divisionsmænd strække armene i vejret efter udekampen mod Roskilde.
Team Sydhavsøerne grundlagde sejren med en stærkt start, hvor de kom foran hele 5-0 inden Roskilde fik sat en scoring ind. Men første halvleg tilhørte så afgjort gæsterne, der ikke havde problemer med at komme til åbne målchancer.
Eneste udfordring i den modsatte ende var hårdtskydende Malthe Skytte, der lynede fem gange før pausen.
Den hurtige føring som Team Sydhavsøerne fik oparbejdet, sad som en klods om benet på hjemmeholdet, der på intet tidspunkt kom tættere på end fire scoringer.
17-11 stod der måltavlen til Team Sydhavsøerne ved pausen, men efter slutfløjtet dummede Daniel Sørensen sig på et direkte frikast, da han ramte en Roskilde-spiller i ansigtet og fik direkte rødt kort.
Og da Team Sydhavsøerne i forvejen havde to spillere straffeboksen, måtte man starte anden halvleg med bare tre markspillere på banen.
Desuden skulle der opfindes alternative løsninger på højre fløj, da Daniel Sørensens normale substitut Oskar Hare ikke var på holdkortet til dagens kamp. Derfor blev Alexander Nielsen skikket ud på fløjen i angrebsspillet.
De første minutter af anden halvleg blev en smule hektiske for Team Sydhavsøerne, der i det store undertal måtte se Roskilde reducere til 17-13.
Så fik lollikkerne igen styr på sagerne og kom foran 20-13 og 23-16 inden Roskilde efter en timeout fik lidt bedre fat, men ikke mere end at Team Sydhavsøerne stille og roligt kunne køre sæsonens anden udesejr i land med slutfacit 33-24.
Læs mere om kampen Folketidendes store sportstillæg mandag.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde