Landstræner Morten Olsen har valgt at give plads til Michael Silberbauer, William Kvist og Daniel Jensen i startopstillingen på udebane mod Portugal i EM-kvalifikationen.
Silberbauer skal spille venstreback, som han før har gjort med succes mod Portugal. Utrecht-spilleren var også back, da Danmark vandt 3-2 ude over Portugal i VM-kvalifikationskampen i 2008, lige som han var det, da Danmark spillede 1-1 hjemme i Parken sidste år mod portugiserne.
På midtbanen har William Kvist fået pladsen ved siden af anfører Christian Poulsen. Det er blandt andet en periode med flot spil hos Champions League-holdet FC København, som har givet William Kvist chancen på den centrale midtbane.
Daniel Jensen gør comeback som offensiv midtbane. Werder Bremen-spilleren har ikke spillet siden sommerens VM-sejr over Cameroun i Sydafrika.
Martin Vingaard har fået pladsen som kantspiller i højre side.
Lasse Schøne, Nicolai Jørgensen og den skadede Michael Krohn-Dehli er blandt fem spillere, som er sendt op på tribunen og dermed ikke deltager i kampen.
Danmark starter med følgende 11 spillere:
Thomas Sørensen - Lars Jacobsen, Simon Kjær, Per Krøldrup, Michael Silberbauer - William Kvist, Daniel Jensen, Christian Poulsen - Dennis Rommedahl, Nicklas Pedersen, Martin Vingaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde