Silkeborg-bomber løj sig skadet før skifte til FCM
Ronnie Schwartz er nummer to på ligaens topscorerliste med 12 mål for Silkeborg i efteråret. (Arkivfoto) Foto: Karim Sahib/Ritzau Scanpix
Karim Sahib/Ritzau Scanpix
Ronnie Schwartz fortalte Silkeborgs stab, at han var skadet under klubbens træningslejr i Spanien.
Fodboldspilleren Ronnie Schwartz løj sig skadet for at presse et vinterskifte fra Silkeborg til FC Midtjylland igennem.
Det fortæller den målfarlige angriber til TV Midtvest.
Før en træningskamp i Spanien bildte han Silkeborgs stab ind, at han havde problemer med ryggen, selv om det ikke var tilfældet.
- Nej, nej, det var rent skuespil fra min side.
- Men alle i Silkeborg-lejren købte min forklaring. Jeg kunne ikke spille, sagde jeg til dem. For ved du hvad, jeg skulle da ikke risikere at blive skadet, når nu FC Midtjylland ville have mig. Det ville være et drømmeskifte for mig, siger Schwartz til tv-stationen.
Den 30-årige angriber har det fint nok med, at han stak folkene i sin klub en hvid løgn for at lande en kontrakt på to og et halvt år i FCM.
- Ved du hvad. Engang imellem har man lov til at være hård og egoistisk. Det her var en stor mulighed for mig i en forholdsvis høj fodboldalder, siger Schwartz til TV Midtvest.
Med skiftet fra Silkeborg til FCM har angriberen samtidig byttet Superligaens sidsteplads ud med førstepladsen.
Schwartz er nummer to på ligaens topscorerliste med 12 mål for Silkeborg i efteråret.
FCM indleder på mandag på eget græs mod Lyngby i den første spillerunde i foråret.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie