Silkeborg-boss ærgrer sig over pointdeling mod OB
Silkeborgs træner, Peter Sørensen, måtte nøjes med 1-1 hjemme mod OB i Alka Superligaen fredag aften. (Arkivfoto). Foto: Polfoto/Van Norde Ernst
Polfoto/Van Norde Ernst
Silkeborg overtog kampen i anden halvleg, og træner Peter Sørensen ærgrer sig over, at holdet ikke slog OB.
Silkeborg IF måtte nøjes med 1-1 hjemme mod OB i Alka Superligaen fredag aften.
Trods flere gode chancer lykkedes det ikke for Peter Sørensens tropper at hente sejren og alle tre point, og det ærgrer Silkeborg-træneren.
- Vi er ikke for store til at være tilfredse med 1-1 hjemme mod OB.
- Vi spillede ikke så godt i dag, som vi har gjort tidligere. Det var vel en kamp, der kunne gå til begge sider, men vi er ærgerlige over, at vi ikke vandt, for jeg synes, at vi overtog kampen i anden halvleg, siger Peter Sørensen.
Silkeborg satte kriseramte OB under et solidt pres i løbet af anden halvleg, vurderer træneren.
- Vi kom til at placere os tættere på dem. Vi kom længere op på banen og fik spillet bolden hurtigere rundt og gjorde i det hele taget hinanden bedre.
- I første halvleg var vores spillere for individualistiske. Men i anden halvleg var vi gode sammen, siger Silkeborg-træneren.
Efter en svær start på sæsonen har Silkeborg efter fredagens opgør blot tabt én af de seneste otte kampe i ligaen, hvilket ifølge målmand Thomas Nørgaard har givet selvtillid.
- Vi har fundet frem til en bedre forståelse for hinanden, og det fungerer på banen. Vi går ind og tror på, at vi kan vinde hver eneste gang.
- Så det er tiltroen til egne evner, der gør det, og samtidig spiller vi et system, der passer os godt, siger Thomas Nørgaard.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde