Silkeborg-boss: Svært at erstatte Helenius
Kent Madsen, direktør i Silkeborg, ærgrer sig over afskeden med en af klubbens angribere. Foto: /ritzau/Ernst van Norde
/ritzau/Ernst van Norde
Det vil kræve held for Silkeborg at finde en fuldgod erstatning for Nicklas Helenius, mener klubbens direktør.
Silkeborg har spillet sin sidste kamp i Superligaen. Det står klart, efter at midtjyderne røg ud af kapløbet om en billet til Europa League med et samlet 3-4-nederlag mod OB.
Med sæsonafslutningen må klubben samtidig vinke farvel til angriberen Nicklas Helenius, der fra næste sæson skifter til netop OB.
Og det bliver ikke nemt for Silkeborg at erstatte klubbens topscorer, erkender direktør Kent Madsen.
- Det er da svært for en klub af vores størrelse at finde en fuldgod erstatning for en spiller af Helenius' kaliber.
- Det bliver svært at finde en angriber, der er god for ti mål i en sæson og samtidig er så god til at holde på bolden som Helenius. Så der skal også være lidt held, siger Kent Madsen.
Også Silkeborg-træner Peter Sørensen roser Helenius, der har scoret ti gange og lavet fire oplæg til mål, siden klubben lejede ham i starten af denne sæson hos AaB.
- Nicklas har jo genfundet sin form og vist sit værd. Vi ønsker ham held og lykke fremover, selv om det kommer til at foregå hos fjenden.
- Men sådan er det. Nicklas har gjort et godt job for os, siger Peter Sørensen.
- Han har levet op til de store forventninger, vi havde til ham og endnu mere end det.
- Det er ærgerligt at skulle sige farvel til ham, men det har været en fornøjelse at have haft ham, siger træneren.
Til gengæld antyder Sørensen, at der skal en god pose penge på bordet, hvis klubben skal sælge stjerneskuddet Robert Skov, der scorede begge Silkeborgs mål i tirsdagens kamp.
- Han var jo kampafgørende, og han er allerede en stor spiller med en endnu større fremtid foran sig. Men hvis større klubber vil købe ham, kan de jo også lykkes med det, siger Peter Sørensen.
Silkeborg forlængede kontrakten med Robert Skov ved årsskiftet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker