Silkeborg dukker Skive og stryger videre i pokalen
Nicklas Helenius var på pletten i Silkeborgs 3-1-sejr over Skive i pokalen. (Arkivfoto) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Silkeborg tog en 3-1-sejr i pokalen mod Skive, som havde håbet at kampen kunne blive et vendepunkt.
Superligaholdet Silkeborg IF er videre til tredje runde i pokalturneringen efter en 3-1-sejr hos Skive.
Nicklas Helenius, Nicolai Vallys og Sebastian Jørgensen scorede for udeholdet.
Det har været en svær sæsonstart for Skive, som efter fem kampe ligger næstsidst i 2. division.
På trods af en rolle som underdog havde Skive håbet på, at pokalopgøret mod superligaholdet Silkeborg kunne blive slutningen på en dårlig stime, men sådan skulle det ikke gå.
Det var dog Skive, der kom bedst fra start. Efter et hjørnespark blev et hovedstød sendt mod midtbanespilleren Mads Bager, som bankede bolden i kassen med en helflugter.
Hjemmeholdet fra Skive så generelt bedst ud i de første ti minutter, hvor det knap lykkedes gæsterne fra Silkeborg at tilkæmpe sig en chance.
Efterhånden som kampen skred frem, vandt Silkeborg mere fodfæste, og det kom til udtryk efter en halv time, da Nicklas Røjkjær bankede et langskud mod overliggeren.
Kort tid efter sørgede offensivspilleren Nicolai Vallys for Silkeborgs første mål med et flot hovedstød på en assist af Oliver Sonne.
Og det var langt fra slut med at score for Silkeborg-holdet. Få minutter senere modtog den rutinerede angriber Nicklas Helenius en dyb aflevering, som blev afsluttet første gang og udløste målet, der sendte Silkeborg foran med 2-1.
Kort før slutfløjtet til første halvleg udbyggede Sebastian Jørgensen yderligere Silkeborgs føring med en flad afslutning til 3-1.
Anden halvleg skulle ikke byde på flere mål, og Skive blev aldrig farlige nok til at true Silkeborg, og dermed er Skive ude af pokalturneringen.
Tidligere på aftenen vandt AC Horsens hele 8-0 på udebane mod Varde, hvor islændingen Aron Sigurdarson scorede fire mål.
Senere spillede 1. divisionsholdet Fredericia 1-1 på hjemmebane mod superligaholdet Viborg. Fredericia var herefter skarpest i en straffesparkskonkurrence og sendte superligaholdet ud.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker