Det meddeler Superliga-klubben i en pressemeddelelse. Kontrakten gælder til den 30. juni næste år.
- Jesper er en væsentlig støtte for holdet med sin evne til at binde spillet sammen, hvad enten det er defensivt eller offensivt. De fleste af vores gode angreb involverer Jesper på et eller andet tidspunkt, siger Silkeborgs træner, Troels Bech, til klubbens hjemmeside.
- Og så er han en flittig spiller med en fornem teknik. Især hans førsteberøringer gør, at han er i stand til at spille hurtigt på små områder. Han er derudover en visionær fodboldspiller, som kan se spillets muligheder, siger Troels Bech.
Jesper Bech kom i sommeren 2009 til Silkeborg fra Esbjerg, og siden har han spillet 83 kampe og scoret 20 mål for klubben.
Den tidligere FC København- og Malmö FF-spiller sender roser tilbage i retning af Troels Bech, som også trænede Jesper Bech i Esbjerg.
- Siden jeg kom til klubben, har jeg fået en central rolle på et hold, som gerne vil spille fodbold og med en træner, der står for en spillestil, som passer mig rigtig fint.
- Jeg er nemlig lidt afhængig af, at vi spiller på en bestemt måde, for at mit spil fungerer optimalt, og den pasningsorienterede spillestil har vi her i Silkeborg, siger Jesper Bech.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker